Privatlivspolitik — polads.eu
Indledning
Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Polads.eu behandler dine persondata.
Polads.eu, som er et brand under Step A/S, er en platform, der er udviklet med henblik på, at fx annoncører af politiske annoncer samt udgivere af politiske annoncer kan leve op til deres retlige forpligtelser, når der foretages politisk annoncering.
Dataansvarlig
Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine persondata er:
STEP A/S
CVR nr. 25 50 62 27
Banegårdspladsen 1
5000 Odense C
Email: compliance@polads.eu
Vores behandling af dine persondata
Individuelle brugere af vores platform
Administration af kundeforhold
- Formål: Når du opretter en bruger på polads.eu, behandler vi dine persondata for at administrere din brugerprofil.
- Kategorier af persondata: Almindelige persondata — kontaktinformation, såsom navn, email, telefonnummer, adresse.
- Kilder: Direkte fra dig.
- Hjemmel: GDPR art. 6.1.f, hvor vores legitime interesse er at administrere din brugerprofil.
- Modtagere: Vi deler dine persondata med vores leverandører, herunder IT- og supportleverandører, som vi samarbejder med, og som assisterer os. Deling af data sker navnlig med platformsudbyderen og, i det omfang det er relevant, deres underdatabehandlere. Slutteligt kan vi dele dine persondata med offentlige myndigheder, som vi er retligt forpligtede til at indberette visse oplysninger til.
- Opbevaring: Vi opbevarer dine persondata, så længe du har en aktiv brugerprofil. Inaktive brugerprofiler slettes som udgangspunkt efter 5 år.
Support og kundeservice
- Formål: For at kunne servicere vores kunder behandler vi persondata om dig, når du kontakter os via vores kontaktformular.
- Kategorier af persondata: Almindelige persondata — kontaktinformation, såsom navn, email, beskrivelse af henvendelsen.
- Kilder: Direkte fra dig.
- Hjemmel: GDPR art. 6.1.f, hvor vores legitime interesse er at håndtere og besvare din henvendelse.
- Modtagere: Se ovenfor.
- Opbevaring: Henvendelser til kundeservice eller support opbevares i 1 år efter sagen lukkes, hvorefter de slettes automatisk. Dette sker for at kunne dokumentere, at henvendelsen er modtaget og håndteret.
Optimering, tilpasning og udvikling af vores tjenester
- Formål: Vi anvender data relateret til din brug af vores tjenester for at optimere, tilpasse og udvikle vores tjenester.
- Kategorier af persondata: Se punkterne ovenfor. Behandlingen vil i så vidt omfang som muligt alene blive foretaget på baggrund af aggregerede data.
- Kilder: Direkte fra dig.
- Hjemmel: GDPR art. 6.1.f, hvor vores legitime interesse er at optimere, tilpasse og udvikle vores tjenester.
- Modtagere: Vi deler dine persondata med vores leverandører, herunder IT- og supportleverandører, som vi samarbejder med, og som assisterer os. Deling af data sker navnlig til platformsudbyderen og, i det omfang det er relevant, deres underdatabehandlere.
- Opbevaring: Persondata som behandles med henblik på optimering, tilpasning og udvikling af vores produkter og services, vil som udgangspunkt ikke blive slettet, men vil i så vidt omfang som muligt blive aggregeret, så vi ikke kan identificere dig på baggrund af disse data.
Brug af chatbot
På hjemmesiden kan du benytte vores chatbot til at stille spørgsmål om politisk reklame. Hvis du anvender vores chatbots, behandler vi ikke dine persondata, men din interaktion med vores chatbot anvendes til at forbedre vores chatbots svar og derigennem chatoplevelse samt vores platform.
Test og udvikling
I forbindelse med test og udvikling af vores platform kan det være nødvendigt at behandle dine persondata som led i den sidste fase af vores udvikling. Denne behandling sker alene for at opfylde det oprindelige formål med behandlingen, herunder for at sikre et passende sikkerhedsniveau.
Anvendelse af AI
Hos Step A/S anvender vi AI til at understøtte vores forretningsprocesser herunder for at levere, udvikle og optimere platformen. Vi anvender eksempelvis AI til at understøtte vores kundeservice og rådgivning, således at dine, samt dine kunders, forespørgsler fx modtages og håndteres korrekt. Vores anvendelse af AI sker alene for at understøtte de formål, som fremgår af denne privatlivspolitik.
Overførsler til lande uden for EU/EØS
Som udgangspunkt vil persondata kun blive behandlet indenfor EU/EØS. Persondata vil dog i begrænset omfang blive overført til tredjelande uden for EU/EØS, herunder fx USA, i hvilken forbindelse vi vil sikre, at der er etableret et overførelsesgrundlag for denne overførelse samt truffet passende sikkerhedsforanstaltninger.
Alle overførelser underlægges passende beskyttelsesforanstaltninger som beskrevet i GDPR, art. 46 (oftest EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser for overførelse af persondata til tredjelande uden for EU/EØS, jf. GDPR, art. 46.2.c), medmindre der foreligger en tilstrækkelighedsafgørelse, jf. GDPR art. 45 (fx som følge af certificering under EU-US Data Privacy Framework for amerikanske virksomheder).
Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder:
- Du har ret til at anmode om indsigt i, berigtigelse af eller sletning af dine persondata.
- Du har også ret til at få behandlingen af dine persondata begrænset.
- Hvis behandlingen af dine persondata er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke. Du kan tilbagekalde dit samtykke ved at henvende dig til os (se nedenfor), eller ved at benytte afmeldingslinket i de emails, du modtager.
- Du har ret til at modtage de persondata, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
- Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.
Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata i følgende tilfælde:
- Hvis vores behandling af dine persondata er baseret på GDPR art. 6.1.f (interesseafvejning), se ovenfor under hjemmel, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling af grunde, der måtte vedrøre din særlige situation.
- Ligeledes har du en ubetinget ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata, hvis vi behandler dine oplysninger med henblik på direkte markedsføring.
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at skrive til compliance@polads.eu. Der kan være betingelser eller begrænsninger knyttet til de ovenstående rettigheder, som afhænger af de konkrete omstændigheder i forhold til behandlingsaktiviteterne.
Ændring af vores privatlivspolitik
Denne privatlivspolitik erstatter alle tidligere versioner. Det kan løbende være nødvendigt at opdatere eller tilpasse denne politik, og vi vil i tilfælde af væsentlige ændringer give dig besked herom.
Sidst opdateret: Juni 2026